Det dufter af gran, glöggen damper på bålet, og lige om hjørnet venter december med nordenvindens kolde kindkys og lanterner i mørket.

Østergård ved Hundslund danner i år for første gang rammen om et nyt julemarked med bl.a. kunsthåndværk, specialiteter, portrætfotos, musikinstrumenter og juletræer. Markedet løber af stabelen d. 24-25. november 2018 kl. 11-16.

Gå juletiden i møde, og kridt træskoene, når Østergård slår dørene op til årets julemarked!

Find juletræet, julegaven, kalendergaven, værtindegaven eller noget lækkert til julefrokostbordet. Her er både noget for lillebror og bedstemor. Vi byder hele familien velkommen til hyggelig julestemning i landlige rammer på Østergård lige uden for Hundslund.

Deltag også i vores familie-workshop, hvor I sammen kan binde familiens julekrans.

Der er gratis entré, og der kan købes forfriskninger og frokostsuppe. Der kan betales kontant eller via mobilepay. Mulighed for parkering.

Adressen er Landevejen 32, 8350 Hundslund

Følg med på Facebook